Lidt om mig selv. - www.din-historie.dk

Gå til indhold

Hoved menu:

Lidt om mig selv.

"Der er intet der er større eller vigtigere end mennesket... det er her alting starter og slutter!"

Da gymnasiet var vel overstået trak eventyrlysten i mig, og sendte mig rundt på havene som tallerkenvasker.. senere blev det til mangfoldige beskæftigelser i ligeså mangfoldige miljøer; f.eks. ekspedient, havnearbejder, tankrenser, alt-mulig-vikar, off-shore medarbejder, rengøringsassistent, handicaphjælper, idekonsulent og kirketjener. Noget arbejde har været heltids, noget deltids.. noget sammen med studierne andet mellem studierne. Jeg har altid været glad for de oplevelser, jeg har fået ude i de forskellige miljøer,... faktisk vil jeg ikke have undværet noget af det, alle miljøer er spændende, og mennesker er en utømmelig kilde, hvor end man støder på dem.
Efter at have snuset til forskellige uddannelsesretninger på det lokale universitet, blev det til en uddannelse indenfor kommunikation og medier. Og jeg har siden arbejdet journalistisk med skribentvirksomhed, P.R., webdesign og fundraising.
Jeg startede din-historie.dk i oktober 2008, og har i den forbindelse haft fornøjelsen af at møde en række elskelige mennesker... og det vil glæde mig også at samarbejde med jer. Mail endelig til mig, om der blot er det mindste I ønsker uddybet, eller ring til mig hvis I ønsker en personlig snak.

De bedste hilsener,  Carsten Damgaard


Jeg er også forfatter - foreløbig kun med en bogudgivelse bag mig. 'Klikket - og andre noveller' er udgivet på forlaget 'Attika', eller på forlaget SAXO som ebog.
Ebog.
Smagsprøver - Denne side har tidligere budt på smagsprøver fra lydportrætter... de såkaldte 'Lyt til en bid'. Desværre er der tekniske problemer med programmet bag hjemmesiden, så de kan ikke tilbydes i øjeblikket. Jeg sender dog gerne prøver pr. mail til interesserede. På sigt skulle 'Lyt til en bid' gerne bringes til at virke igen her på siden.  
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu